Jeg vil undlade at blive pladdersentimental! Næ, jeg vil gøre noget helt andet - jeg vil udmærke mig ved at blive D I R E K T E dramatisk. Nu er jeg jo en relativ sindig jyde, så jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde dramaet kørende - men jeg agter at gøre mit allerypperste!
Sådan - så er stilen lagt!
"Intet - jeg fortryder intet"
Målsætningen for mit liv - det lyder sgu da dramatisk...
Ikke desto mindre er det sådan, det er. Der er ingen grund til at græde over spildt mælk, og alt det der - så det vil jeg lade være med. Selvfølgelig er der ting, oplevelser, situationer, som jeg helst ville ha' været foruden - men kan jeg lave om på fortiden ved at fortryde? Nope - så kan jeg ligeså godt tage ved lære, fremfor at begræde, hvad der allerede er sket.
Dramatikken kører da meget godt for jyden, hva'?! Nu kan jeg snart heller ikke holde det ud mere...
![]() |
Tak, Buster K. |
2011 i retrospektiv
2011 blev året, hvor jeg i den grad måtte drosle ned på mine sportslige udfoldelser - og det var ikke med min gode vilje! Det var derimod pes-fodens vilje, som jeg blot pænt måtte adlyde.
Jeg magter næsten ikke at skrive stolpe op og stolpe ned om min spasser-fod, klik på linket ovenfor, så får du en historie, der (næsten) matcher Rødder, hvad angår generationsagaens længde... Jeg kan blot fortælle, at den højt profilerede fod stadig skaber sig, og fra på tirsdag i næste uge, vil jeg forsøge at tage livet af den med nåle!
Sådan - det var også pænt dramatisk. (Jeg håber, jeg kan holde til det - sidst jeg mødte en nål, var hos tandlægen, hvor jeg begyndte at hyperventilere og stortude - så det hersens akupunktur skal nok blive en farce helt i særklasse.)
De sportslige præstationer i 2011 beløb sig til: 2 x marathon, en førsteplads i min aldersgruppe i cross-løb, 1 sprint-tri og 2 x ½-marathon. Lige i underkanten af, hvad jeg havde planlagt, men stadig godkendt!
"Platten" fra NYC toner frem i medaljestakken - alt er bare større i USA |
2011 har gjort mig klog af skade - det lyder faktisk også pænt dramatisk! Ikke desto mindre er det sandt. Træningsåret 2012 kommer til at foregå under overskriften "Low Key". Jeg har ingen langdistanceløb planlagt, og har mere eller mindre lovet mit bagland, at jeg nu holder mig fra marathonløb i en periode. Jeg tager toppen af løb, og i den første periode af 2012, består min træning af max 2 løbeture ugentligt. Så supplerer jeg med fitness og svømning, så jeg kan få trænet hele kroppen grundigt igennem. Lyder det klogt? Ja, da - og det gør det fordi det er klogt. Efter 6 år i løb er det på tide at give min krop et lille pusterum, så den kan restituere igennem og blive fri for skader.
Første mål er at blive klar til ½-marathon d. 9. april, og så holde den distance fremadrettet.
Jeg tænker, at 2012 bliver tri-år. Jeg glæder mig til, atter at komme på landevejene med Kløver Klingen, og jeg håber at være klar til de hygge-tri, der kommer i sensommeren og efteråret.
Arbejd', arbejd'
Året bød på også på nyt job - et job, der i sandhed er spændende, givende, krævende og udfordrende. Det er også tidskrævende - specielt i denne periode, hvor vi arbejder på højtryk for at kunne lancere et nyt website og en ny webshop. Det hele skulle gerne falde på plads primo marts, og så kan vi begynde at udvikle på næste fase.
Med det nye job, fulgte også alt for lidt ferie - min tidligere stilling var på 30 t/ugentlig og med det nye job på fuld tid har finanserne ikke kunne trække meget mere end 14 dages ferie alt i alt. Den manglende opladning kan godt mærkes, og det er en underdrivelse at skrive, at jeg glæder mig til næste ferieår, der både byder på fuld ferie, samt 6 feriefridage. Men, men - jeg kan holde til meget, når blot jeg kan se lys forude - og 1. maj toner frem i en kaskade af lys!
Eneste nitte ved mit job er, at det ligger pænt langt væk fra min bopæl, og det er svært at få job -og familielogistikken til at gå op i en højere enhed - en udfordring, jeg fortsat må bakse med i 2012.
Venskaber i løb og på hjul
Venner kommer og går - heldigvis har jeg flest af dem, der kommer til. Jeg vil kaste en byge af kærlige håndtegn både til Kløverne, og dem, jeg løber mest med i Munke Mose Motion.
En lille ny og hyggelig klub, Klub 3.50, bød sig til i 2011, og jeg er super-taknemmelig for den fantastiske tur, vi havde til Berlin Marathon. Det er altid en dejlig oplevelse at møde nye mennesker, som man bare går i spænd med, med det samme!
Home is where the heart is
Mit hjerte har boet samme sted de sidste 14 år, og det bliver det ved med! Mit bagland er sublimt - en fantastisk, nærværende og støttende mand, og to guldklumper af nogle børn. Jeg kan ikke forlange eller ønske mere, så det lader jeg være med!
Midt i alt vores masen rundt med hverdagslogistikken, kan vi i 2012 se frem til nogle stjernestunder, som nok skal blive mindeværdige. Til sommer drager vi mod USA, hvor vi skal besøge svigermekanikken i 17 dage. 17 dage, der bliver guld værd - specielt for børnene, som for første gang skal se, hvor deres farmor bor og opleve, hvordan man lever "over there". Det bliver super-fedt, og jeg glæder mig til et sammenhængende break med min familie.
Nå, nu blev det vist lidt pladdersentimentalt alligevel - pyt skidt! Jeg har lige besluttet, at man må godt svømme lidt over, når man skriver om sin familie...
Nu skal jeg lige have kæmpet denne her gudsforladte maveinfluenza, der har forfulgt mig siden nytårsaften, ud af mit system, så skal 2012 nok blive et godt år!
Jeg kan mærke 2012 og alt det gode helt ind i knoglerne... og foden.
Godt nytår!
0 kommentarer:
Send en kommentar