Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville forfatte et indlæg om en fod... Ikke desto mindre er det det, jeg er i færd med nu!
Gennem de sidste 3 mdr. har det at stå op om morgenen været en kilde til irritation. Irritation på et højere niveau, end den sædvanlige "oh-crap-nu-skal-jeg-allerede-op-hvornår-lærer-jeg-at-gå-tidligt-i-seng???"-irritaion. Hver morgen har jeg humpet, som en ur-gammel kone ud af sengen, og har skulle gå mig selv i gang på en fod, der bare har smertet.
Der har været bedring at spore, men det har også krævet en nedgang fra 55 km pr. uge i løb - til 3 km - til ingenting! Og så en masse behandling. I henved en måned "lå jeg stille" - og det er altså lang tid for mig, der plejer at løbe 3 - 4 gange pr. uge og cykle på min racer 1 - 2 gange pr. uge.
Nu har jeg så stille og roligt fået bygget nogle kilometer på igen - knap 17 km, som længste distance efter min skade i foden opstod. Men smerterne er aldrig helt gået væk, og det bekymrer mig faktisk en del.
Så torsdag i sidste uge stod den på skanning af foden - den viste en overbelastning af Tibialissenen i min højre fod - heldigvis ikke noget med svangsenebetændelse, eller noget andet snask!
I går var jeg så til behandling ved både kiropraktor og fys - og det var godt. Jeg fik mobiliseret min mellemfod, fik en god omgang laser og en masse øvelser - og da jeg gik derfra, havde jeg næsten ikke ondt i foden. Nu har jeg fået mig et lille påbud med hjem i lommen; den næste uge til 1½ må min maximale distance kun være 10 km. Så får senerne lige lov til at sunde sig lidt ovenpå alle de øvelser, jeg skal lave. Det er nok meget klogt - og jeg håber stadig at blive klar til Åbenrå sidst i juni.
En anden lille motiverende ting, der er sket for mig i dag er, at jeg endelig har modtaget det fineste, lille Vado-kamera fra Marathon Travel. En lille fin bandana til hver af os 6 kvinder, der drager vest på til november, var der også med. SÅ NU SKAL FODEN HELE! Så jeg kan komme ud og løbe, og filme... og løbe og filme :o)
Og behøver jeg næsten nævne, at vi glæder os max til at få vores sponsortøj???
Når PES-foden er i orden, er jeg meget tæt på at leve "det perfekte løberliv"!
0 kommentarer:
Send en kommentar