Forestil dig så, at nakke og skuldre er skiftet ud med en balle, et baglår, en læg, en Akillessene og bedst af alt pes-foden...
Godt, nu er du ved at være der - men vi skal længere ind!
Helt ind i senerne...
og NU gør det naller!
I dag har jeg været hos akupunktør for første gang i mit liv. Mig, lille tøse-mig! Jeg tog mig sammen. Jeg spyttede min overdrevne frygt for nåle lige mellem øjnene, smed bukserne, kastede mig på briksen og fik stukket 3 nåle i højre balle, to i baglåret, to i læggen, to i Akillessenen, og en nål lige smæk ind i den dårlige sene under min højre fod!
AV FOR SATAN, HVOR GJORDE DET ONDT!
Specielt de nåle, der blev placeret i ballen, havde jeg god gavn af - det var lige så det sang hele vejen igennem benet ned til min knæhase, da de blev sat i. Endnu et lille vink med en vognstang om, at problemet med min fod ikke er opstået af løb, men derimod pga. overbelastning af hele højre ben i forbindelse med alt for meget bilkørsel! Da nålen i foden blev sat i, var jeg nok kun et splitsekund fra at dø - den, og numsenålene, kunne jeg mærke hele den time, jeg lå på briksen og våndede mig.
Nu er jeg blevet sat på udstrækning og max. 5 km løb om ugen. Herudover er der dømt "død ved nål" én gang om ugen - de næste 3 uger.
Behøver jeg næsten skrive, at resten af min arbejdsdag med bagenden solidt placeret i kontorstolen kun kunne gå for langsomt?
Den rare dame, der stak mig med nålene, mener nu nok, hun kan redde mit håbløse kadaver, så jeg kan blive ordentlig løbende igen, og hvis smerten ved nålene i mine sener er direkte proportional med behandlingens helende effekt, er jeg tilbøjelig til at tro på hende.
0 kommentarer:
Send en kommentar