Nu udfordrer jeg nok Nemesis - so be it! Lige pt. kører det altså for mig!
Jeg er godt løbende - ikke alt det dersens tidsræs. Det er min røv aaaalt for stor til at deltage i, men jeg er løbende - og jeg kan løbe langt. Styrken i mine ben er god og mit mentale overskud ligeså. Det er virkelig dejligt endelig at mærke fremgangen.
Jeg har stadig problemer med min fod, men som fysioterapeuten siger: "Hvis løb, hverken gør skaden værre eller bedre, kan du jo ligeså godt løbe". Oversat: skaden i foden er ikke løbsrelateret, hvilket jo egentlig er både godt og skidt! Skidt, fordi vi så ikke aner, hvad vi skal gøre ved foden. Godt, fordi jeg så kan løbe, som jeg lyster.
Søndagen stod på løb i Fruens Bøge - små 22 km blev tilbagelagt med super godt overskud. Vejret var perfekt, depotet overdådigt og selskabet fantastisk. Det er usandsynligt hyggelige mennesker, der deltager i det løb. Jeg finder det ganske befriende, at løbets sociale styrker er i højsædet, fremfor tid, tid, tid og tempo, tempo, tempo. Skønt!
Læs mere om Fruens Bøge Marathon her
Der er nu små 17 dage til det går løs i New York City - og jeg fik mig lige endnu en overraskelse. Forleden dumpede der en mail ind til mig. Den var fra marathonet, som meddelte, at jeg var udtaget til at repræsentere Danmark under marathonets åbningsceremonien d. 4.11. Jeg skal gå med i The Parade of Nations, hvor 75 nationer er repræsenteret af marathondeltagere. Udover os almindelige løbere, går også eliteløbere med i paraden. Hele ceremonien varer 2 timer og afsluttes med et ordentligt festfyrværkeri, og noget dansehalløj.
Det giver bare lige et ekstra sus i maven og jeg skal helt sikkert have fundet mig det perfekte Danmarks-outfit til paraden - der bliver ikke et øje tørt!
Nu håber, jeg bare, jeg kan nå ind til Central Park i tide - vi lander først i NYC d. 4.11, kl. 16!
Jeg tror, New York City Marathon bliver de 2 års ventetid værd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tema
- New York Marathon (20)
- Tankestrøm på EPO (8)
- Velkommen til Whatever (1)
Sociale mig
Kom tilbaaaage - læs med!
Places worthwhile visiting
Mine gemmer
Find, hvad du søger
Whatever. Leveret af Blogger.
.
0 kommentarer:
Send en kommentar