Der intet, der er så godt...

at det ikke er galt for noget!

Ja, jeg hænger med hovedet - i bogstaveligste forstand. Faktisk er det som om det trækker lidt mere til venstre. Så - jeg hænger med hovedet - til venstre...

Det var jo lykkedes mig at lande blødt i Ready 2 Run - og der er jeg for så vidt stadig. Foden arter sig, kredsløbet føles ok, fedtet på røv og lår sidder fast, så det gør jeg sgutte så meget ved - jeg vil mene, at jeg kan få min krop i løb, og har da fået tilbagelagt 35 km i den forgangne uge - ikke meget i marathonregnskabet, men alt har ret lige i øjeblikket.

Nu har jeg så fået mig en forstrækning i nakken - derfor hænger hovedet. Jeg genoptager, hvad jeg har gjort bedst dette år; misser min race-deltagelse :o( Intet Ringe-tri til den dame her alligevel. Ligesom alle øvrige af mine deltagelser til årets store løb,  må det lade livet pga. en latterlig fysisk skavank...

Der er utrolig mange måder, man kan tackle sådanne ting på... Jeg kunne vælge at få roterende fis i kasketten af alle de afbud, men egentlig har jeg slået mig til tåls med, at jeg i det mindste bidrager til samfundsøkonomien, med alle de indbetalinger til diverse løb... Jeg gør mit ypperste til at holde hjulene i gang - og jeg har endda fundet ud af, hvad der skal stå på min gravsten, når den tid kommer:

Der er vitterligt intet, der så godt, at det ikke er galt for noget.

Jeg vælger derfor at sætte ære og stolthed i morgendagens afbud - og overlader min - ellers stensikre 4. plads - til en anden heldig deltager. Nu vil jeg så imidlertid bruge lidt energi på at få drejet mit hoved mod højre, så jeg kan se Toy Story med børnene!