SÅ!
Jeg tror, det er på tide at komme med en forsigtig udmelding om, at jeg er tilbage på asfalten igen - og det går så godt, som man kan forvente. Jeg har sat programmet for august på standby, forstået på den måde, at jeg besluttede mig for at starte langsommere op, end først planlagt. Én ting er skaden i foden, noget andet er at risikere nye skader pga. for overmodig tilgang til træningen. Selvom den totale løbepause blot varede 4 uger, kan pausen godt mærkes i benene. Så jeg har sat Ringe Triathlon, som skæringsdato for de rigtig lange ture. Til stævnet, kører jeg en 1/4 Iron og når jeg har afsluttet med de 11 km løb, skal distancen kun gå opad herefter! Jeg tænker, foden har haft godt af en rolig opstart - og det gavner nok i sidste ende.
I onsdags var jeg til behandling hos fyssen - her kunne han næsten ikke trykke mere smerte frem i foden - kun svangsenen skabte sig lidt - så vi blev enige om, at så længe, der ikke opstår smerter under løb, kan jeg betragte træningen, som genoptræning. Og jeg skal kun komme tilbage, hvis noget forværres. Jeg er ikke skaden kvit endnu - men det er tæt på. YES!!!!
NÅ!
Nu skal vi til en mere morsom side af løberlivet!
I dag har jeg løbet en 10 km'er til Ebberup Løbspromenade - og sørme om jeg ikke vandt. Jeg vandt den ærefulde titel af "Hurtigste kvinde på 10 km" - det er alligevel ikke overgået mig at blive kåret, som hurtig før!
Jeg havde det hårdt på turen og kunne næsten ikke trække vejret i den regntunge luft, men jeg kom da igennem. Da jeg kom i mål, løb jeg direkte hen til den rare dame, som skulle klippe min chip af skoen - hun spurgte om jeg havde løbet 10, hvilket jeg jo havde. Så kom, der fluks en anden rar dame hen og sagde: "Jamen, så har du vundet!". Jeg kvitterede med et "Ej, vel?"... Men damen mente det alvorligt og sørme om jeg ikke vandt en fin rygsæk. Det ironiske ved den præmie er, at jeg netop har købt rygsække med hjem fra arbejde, fordi jeg manglede...
Det kunne jeg så grine lidt af, mens jeg atter kørte mod Odense.
Faktisk var der mere præmie, end jeg først lige opdagede. Tasken indeholdt et badehåndklæde, en drikkedunk og, hvad jeg tror er et års forbrug af Stimorol tyggegummi - der er i alt fald RIGTIG meget tyggegummi - specielt, når man aldrig spiser sådan noget :o)
Faktisk var der mere præmie, end jeg først lige opdagede. Tasken indeholdt et badehåndklæde, en drikkedunk og, hvad jeg tror er et års forbrug af Stimorol tyggegummi - der er i alt fald RIGTIG meget tyggegummi - specielt, når man aldrig spiser sådan noget :o)
Nu, hvor jeg er landet blødt i Ready 2 Run, ser næste uges træning helt almindelig ud igen; løb mandag, onsdag, fredag. Svømning i morgen, cykling på tirsdag og så pause torsdag og lørdag. Søndag kører jeg tri i Ringe - og herefter skal det kun gå opad i km-antal.
Det er dejligt at være med igen og mon ikke, det snart lykkes at få samlet hele NYC-holdet til en fælles træningstur!?! :o)
Et billede af, hvordan bæstet, der har forårsaget hele denne skades-føjleton, har reageret på dagens løbetur:
0 kommentarer:
Send en kommentar