Vi blev fragtet til Pier 61 (mener jeg, det var), hvor vi boardede skibet, som skulle danne rammen om vores sejrsmiddag efter et hårdt, men godt løb.
Planen var at indtage god mad og drikke, og samtidig opleve New Yorks skyline - by night.
Vi var 9 deltagere i gruppen - os 7 fra Munke Mose Motion, og Maria og Morten, der troligt havde heppet, både i Brooklyn og i Central Park. Overskuddet efter et marathonløb er ikke nødvendigvis udpræget stort, så det blev problematiseret en del, at der skulle findes en ekstra stol frem til det - ellers så nydeligt opdækkede - 8 mands bord. Men, når bare man slår koldt vand i blodet, og lader de rare tjenere klare ærterne, går det hele som regel, og sørme om ikke, det også gjorde det denne gang. Vi fik en ekstra stol og en opdækning for bordenden, så vi alle kunne sidde sammen, og fejre dagens rejse til marathon.
Vi boardede altså skibet, fik et glas hvidvin til velkomst, og fik installeret os ved vores bord - alle sammen - sammen! Buffetten blev åbnet og vi fik faktisk noget dejlig mad. Jeg har aldrig rigtigt været den store fan af traktementet til disse sejrsmiddage. De er som regel for dyre, og maden er for kedelig (jeg mindes med gru arrangementet til Berlin ½ marathon sidste år :gyser: ). Men denne gang var det hele bare super godt.
Endnu bedre blev det, da der viste sig at være underholdning om bord - da middagen havde været godt i gang og DJ'en havde sludret lidt i mikrofonen, iførte en af tjenerne sig en fjerboa, greb mikrofonen og gav den gas på Aretha Franklin-udgaven af "R.E.S.P.E.C.T".
Tit kan den slags indslag være sådan lidt kiksede, men det her var faktisk godt. De fleste af tjenerne var oppe og give den gas, og de kunne alle synge. Så der var ikke en my af pinlighed over det - det lød godt, og var ganske hyggeligt. DJ'en var også på toppen, og det lykkedes ham endda at få et par marathonløbere ud på dansegulvet. Jeg hverken kunne eller skulle nyde noget af den fælles danseundervisning - det var ligesom om, at jeg var træt i kroppen. Mærkeligt, men sandt.
Da skibet nærmede sig Liberty Island var det tid til at gå på trapper - jeg futtede ovenpå - og ud på dækket - med både kamera og vado, og fik foreviget skyline og Frihedsgudinde.
Det var meget smukt at se Manhattan fra vandet by night. Og hverken billeder eller video kan helt yde udsigten retfærdighed - det skal simpelthen opleves.
Den fine dame på Liberty Island fik også et flot skær i den mørke aften.
Jeg var bare træt med træt på. Jeg skulle sove, og det kunne kun gå for langsomt. Jeg var i det hele taget ret overbevist om, at vi nok skulle både finde hinanden OG blive mætte dagen efter - uden de store problemer. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, lykkedes det også ganske fint.
Efter 3 timers sejltur med mad og underholdning lagde vi atter til kaj, og da vi gik fra borde, fik vi en lækker chokoladesmåkage at "varme" os på, på vej hen til bussen. Alt i alt en fin afslutning på en lang, hård, spændende, smertefuld og helt igennem fantastisk dag.
Min krop og min hjerne fortalte mig, at det var ganske vist; dagen var slut og jeg skulle sove. Glædeligt gensyn med hotellet og jeg kunne dejse om i sengen, mættet af oplevelser... og mad!
0 kommentarer:
Send en kommentar